Torsdag d. 16. januar har biblioteket på Kronprinsesse Sofies Vej sidste åbningsdag
På bibliotekets sidste åbningsdag 16. januar er der normal åbningstid kl. 9-15.
Efter kl. 15.00 på sidste åbningsdag er det ikke længere muligt at få adgang til bøgerne eller opholde sig i biblioteket på Kronprinsesse Sofies Vej (KRO).
Der vil heller ikke være mulighed for at lukke sig ind med kort.
Fra mandag 20. januar kl. 14 vil bøgerne fra Pensumhylden være tilgængelige på biblioteket på Campus Carlsberg.
Fra torsdag 23. januar finder du alle bøgerne fra KRO på biblioteket på Campus Carlsberg.
Lån og aflevering efter 16. januar kl. 15
Skal du aflevere bøger eller låne, skal du besøge biblioteket på Campus Carlsberg, Campus Sigurdsgade, Nyelandsvej eller Campus Nordsjælland. Vær opmærksom på, at bøgerne fra Kronprinsesse Sofies Vej først er tilgængelige på Campus Carlsberg fra torsdag 23. januar.
Du er selvfølgelig velkommen til at foretage en reservation på bibliotek.kp.dk.
Har du reservationer til afhentning på biblioteket på Kronprinsesse Sofies Vej?
Dine reservationer kan ikke afhentes i perioden fra torsdag 16. januar kl. 15 til mandag 20. januar kl. 14.
Fra 20. januar kl. 14 kan du afhente dine reservationer på biblioteket på Campus Carlsberg. Du vil modtage en besked, når bøgerne er klar til afhentning, og du vil få forlænget din afhentningsperiode.
Reservationer, som du endnu ikke har fået besked om
Hvis du har reservationer, der endnu ikke er klar til dig, vil dit afhentningssted automatisk blive ændret fra Kronprinsesse Sofies Vej til Campus Carlsberg.