Litteratursøgning er en vigtig del af det at skrive en skriftlig opgave. Du bliver her introduceret til forskellige typer af søgninger, hvordan du planlægger din søgning, gennemfører og dokumenterer den.
I dette afsnit vil vi først gennemgå usystematisk søgning og systematisk søgning, herunder vil vi komme ind på søgeteknik, der er en nødvendig forudsætning for at lave systematiske søgninger.
Til sidst sluttes afsnittet af med en introduktion til to supplerende søgemåder, og der henvises til mere fagspecifikke systematiske søgninger, indenfor henholdsvis det sundhedsfaglige område og det samfundsfaglige og pædagogiske område.
Usystematisk søgning, der også er kendt som bevidst tilfældig søgning, kan bruges til at lade dig inspirere, udforske og orientere dig i faglitteraturen.
Du søger i forskellige databaser, med søgeord du umiddelbart kommer på. Du kan også finde ud af, hvor bøgerne om emnet står på biblioteket, og så læse bøgernes indholdsfortegnelser og bagsider, for på den måde at finde litteratur, der fænger dig.
Du har hverken forberedt dig forinden søgningen, eller systematiseret den.
Fordelen ved usystematiske søgninger er, at de er hurtige at lave. Ulemperne er, at de kan være ret upræcise, og at de vil sjældent kunne dække lidt mere komplekse problemstillinger.
Til de mere komplekse problemstillinger, vil du oftest have behov for at foretage systematiske søgninger, som vi nu vil introducere til.
I modsætning til usystematisk søgning, indebærer systematisk søgning, at du forbereder dig inden søgningen, og sætter den i system.
Det giver en række fordele at søge systematisk:
1. Du får søgt grundigt og fagligt velovervejet i databaserne.
2. Du får et overblik over din søgning så du kan dokumentere den i din opgave.
For at kunne søge på denne måde, er det en vigtig forudsætning, at du kender til nogle grundlæggende søgeteknikker, da disse teknikker oftest bliver anvendt i systematisk søgning.
I din systematiske søgning kan du bruge de boolske operatorer AND, OR, NOT, disse bruges i forskellige kombinationer, når der anvendes flere søgeord i en søgning.
Herunder er et eksempel, der illustrerer hvordan de fungerer.
 |
AND afgrænser søgningen, fordi det betinger, at begge ord, overweight og diet, skal forekomme i de fundne referencer (mørkegrønt felt). Alle de referencer som kun indeholder ét af ordene vil ikke komme med i søgeresultatet. |
 |
OR udvider søgningen - fordi den finder referencer, som indeholder enten det ene eller det andet eller begge søgeordene. I dette tilfælde vil en reference indgå i søgeresultatet, hvis den indeholder enten overweight eller obesity, eller hvis den indeholder begge ord. Det er illustreret ved at alle felter er blå. |
 |
NOT afgrænser søgningen - fordi kun det ene, og ikke det andet søgeord skal være med i referencen. Her i eksemplet vil alle referencer, der indeholder kombinationen af søgeordene diabetes og overweight, blive fjernet fra søgeresultatet. Referencerne i søgeresultatet vil kun indeholde det ene af de to søgeord, nemlig diabetes (gult felt). |
Trunkering betyder at søge på stammen af et ord for at få entals-/flertalsendelser og forskellige varianter af ordet med.
Trunkeringstegnet (wildcard) er ofte en asterisk (*) og sommetider et spørgsmålstegn (?) eller et dollar tegn ($). Forskellige tegn bruges i forskellige databaser.
Søgning på food* finder food, foods, foodborne, foodstuffs etc.
Trunkering inden i et ord: colo?r finder både colour og color.
Generelt indebærer systematisk søgning, at du sætter dine søgeord ind i et skema, og du vil oftest skulle bruge de førnævnte boolske operatorer, når du skal søge i databaserne.
Der er mange forskellige metoder, du kan bruge til at systematisere din søgning, og metoderne kan afvige fra fag til fag.
Derfor har vi opdelt vores guides til systematisk søgning efter de forskellige typer af uddannelser:
Udover den førnævnte usystematiske søgning og den systematiske søgning, kan du få behov for at lave nogle supplerende søgninger. Her er to af de supplerende søgemåder, der kan give dig nogle andre resultater.
Du tager udgangspunkt i den litteratur, du har, f.eks. din lærebog, eller en videnskabelig artikel.
Du finder litteraturlisten, og undersøger de referencer, der fremgår i den, for at se, om denne litteratur kunne være relevant for din opgave.
Ulempen er at du ikke får litteratur, der er nyere end den du startede med, men dette kan du forsøge at løse ved at lave en citationssøgning.
Har du fundet en god og faglig relevant artikel, kan du bruge den til at lave en citationssøgning.
Der findes særlige citationsdatabaser, f.eks. Scopus og Web of Science, der kortlægger hvor mange, og hvem der referer til en given videnskabelig artikel.
På den måde vil du kunne se om den artikel du sidder med, er blevet brugt i andre videnskabelige artikler efter den udkom.