Du kan søge og holde dig opdateret i dine favorit-tidsskrifter er ved hjælp af BrowZine.
Du kan bruge BrowZine online fra din pc eller fra din smartphone (Apple eller Android) via App'en BrowZine, der kan downloades gratis.
BrowZine gør det muligt at læse og orientere sig i de nye numre af e-tidsskrifter. Du kan oprette dine egne tidsskriftshylder med dine favorittidsskrifter
Du kan læse eller downloade artikler fra langt de fleste af de engelsksprogede, elektroniske tidsskrifter, som biblioteket abonnerer på.
Du kan bladre i tidsskrifterne, læse artikler samt overvåge de nye numre. Der er mulighed for at gemme og eksportere artikler.
Du kan hente LibKey Nomad browserudvidelse til browserne Chrome, Firefox og Edge m.fl. Denne udvidelse giver dig hurtig og nem information om, hvorvidt KP Bibliotek giver adgang til en videnskabelig artikel i PDF. LibKey Nomad er også forbundet med BrowZine, hvor du kan se hele tidsskrifts-nummeret, hvis KP har adgang.
1. Åben Chrome Webshop
2. Søg efter Libkey Nomad
3. Vælg Libkey Nomad ved at trykke på titlen
4. Vælg herefter ”Føj til Chrome”
5. Tilføj udvidelsen til din Chrome Browser (Du kan også installere LibKey Nomad i Firefox og Edge m.fl.)
6. Vælg din institution: Københavns Professionshøjskole
Når du har valgt Københavns Professionshøjskole, får du en bekræftelse, og du kan begynde at bruge LibKey Nomad.
Kig efter LibKey-knappen, når du søger videnskabelig litteratur på nettet eller i databaser som PubMed, Scopus og Web of Science.
Knappen med teksten "View complete issue" leder dig over i Browzine.
I Browzine kan du se hele tidsskrifts-nummeret, som den pågældende artikel er trykt i.
Du kan oprette alert på tidsskrifter, som du ønsker at følge med i.
Det betyder, at du får en mail tilsendt med tidsskriftets indholdsfortegnelse, når et nyt nummer udkommer.
Der er to muligheder:
Alert via tidsskriftets hjemmeside
Gå til bibliotek.kp.dk - vælg E-tidsskrifter på forsiden.
Søg tidsskriftet frem i listen, og klik på titlen.
Vælg onlineadgang.
På tidsskriftets hjemmeside finder du linket ”Get New Content Alerts”.
Der kan være mindre forskelle på procedure afhængigt af forlag.
Alert via EBSCO-baser
I EBSCO-baserne som f.eks. CINAHL kan du oprette alert på følgende måde:
Start med at logge ind i Sign in, vælg derefter Publications.
Skriv titlen på det tidsskrift, du ønsker at overvåge, i feltet ”Browsing” og klik på ”Browse”.
I listen klikker du på dette ikon til venstre for det tidsskrift, du vil oprette alert på:
Udfyld og Gem.