Når du skriver opgave, er det vigtigt at være kildekritisk.
Det er vigtigt at undersøge og vurdere troværdigheden og kvaliteten af de artikler, bøger eller websider, du finder.
Så undgår du misinformation eller direkte disinformation - Det at nogen bevidst forsøger at sprede forkerte informationer.
Der er forskel på, hvad man skal undersøge alt efter om det er en bog, artikel, rapport eller en webside. Men fælles for dem alle er, at man skal huske at bruge sin sunde fornuft og forholde sig kritisk til indhold og afsender.
Så:
Kilder opstilles efter videnskabelighed/videnskabeligt niveau:
• Peer review/Fagfællevurderede bøger og artikler
• Andre akademiske tekster, fx lærebøger, oversigtsartikler, monografier
• Almene faglige skrifter, fx debatbøger, faglige artikler skrevet af fagets udøvere
• Populærvidenskabelige artikler
• Andre "hverdagstekster", fx aviser, ugeblade og brochurer

