Betty Neuman blev uddannet sygeplejerske i 1947 og tog senere en mastergrad på Universitetet i Los Angeles (UCLA). I 1985 færdiggjorde hun en doktorgrad i klinisk psykologi og arbejdede efterfølgende med familierådgivning og familieterapi.
Neuman udviklede sin sygeplejesystemmodel i 1970, men udgav først en bog om modellen i 1982: The Neuman System Model: Application to Nursing Education and Practic.
Neumans systemmodel søger at fremstille sammenhængen mellem en række komplekse faktorer, som kan have betydning for såvel individers som gruppers sundhed. Det drejer sig om fysiologiske, psykologiske, sociokulturelle, udviklingsmæssige og åndelige faktorer, som indgår i et dynamisk samspil. Modellen fokuserer på patienten som aktiv og medansvarlig, hvor mennesket er i et konstant dynamisk samspil med omgivelserne. Neuman beskriver således interaktionen mellem klient og sygeplejerske i et holistisk og multidimensionelt perspektiv.
De vigtigste komponenter i modellen er stressfaktorer, modstandsfaktorer og modstandskapacitet, som indgår i en systematisk feedback mekanisme.
Sygeplejerskens nøgleområder er samtale, samarbejde og forebyggelse set som primær, sekundær og tertiær forebyggelse, hvor formålet er restituering og genopbyggelse af sundhed.
Referencer:
Fawcett, J.: Contemporary Nursing Knowledge. Analysis and Evaluation of Nursing Models and Theories. Philadelphia : F.A. Davis, 2. Edition. 2005.
Neuman, B., Fawcett J. (editors): The Neuman systems model. 4. ed. - Upper Saddle River : Prentice Hall, 2002.
Tomey A.M. & Alligood, M.R. (2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, København.
Nedenstående referencer er henvisninger til artikler om Betty Neumans systemmodel i forskellige sammenhænge.