Leininger blev sygeplejerske i 1940'erne, kandidat i sygepleje i 1950'erne og doktor i antropologi i 1960'erne. Herefter har hun været tilknyttet forskellige amerikanske universiteter i bl.a. Colorado, Washington og Michigan som forsker og professor i sygepleje og antropologi. Leininger har opholdt sig mange forskellige steder rundt om i verden i kortere eller længere perioder for bl.a. at foretage etnografiske studier af andre kulturer.
Leininger grundlagde i 1970'erne en ny type sygeplejeteori, der tager udgangspunkt i en kulturel forståelse af menneskets reaktioner på sundhed og sygdom set i et omsorgsperspektiv. Hun kalder teorien 'The Culture Care Theory’ og er kendt for sin Sunrise Model.
I denne model argumenterer Leininger for, at sygeplejersker skal have et grundlæggende omsorgsfundament og et holistisk syn på mennesket relateret til samfundsmæssige faktorer, f.eks. sociale forhold, politik, religion, økonomi, mm.
Leininger er desuden kendt for sin ’”Ethnonursing Method”, som er en etnologisk kvalitativ forskningsmetode, der anvendes for at finde viden om andre kulturer i relation til omsorg og sygepleje.
Med hendes bog Nursing and Anthropology: Two Worlds to Blend, blev fundamentet lagt for at udvikle tværkulturel sygepleje og omsorg som essensen i sygepleje. Hendes næste bog Transcultural Nursing: Concepts, Theories, and Practices er den første egentlige fremstilling af hendes teori og praksis om tværkulturel omsorg, og bogen Culture Care, Diversity & Universality: A Worldwide Nursing Theory er en samlet fremstilling af hendes teori og metode set i globalt perspektiv.
Referencer:
Tomey A.M. & Alligood, M.R. (2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, København