Ida Orlando blev sygeplejerske fra New York Medical College Hun tog senere en bachelorgrad i Public Health Nursing fra St.John’s University, Brooklyn, og en mastergrad i Mental Health Nursing fra Teachers College Columbia University, New York. Orlando var professor på Yale School of Nursing med psykiatri som fokusområde indtil sin pensionering.
Orlando udgav i 1961 bogen The Dynamic Nurse-Patient Relationship, baseret på egne observations- og deltagerstudier om interaktionen mellem sygeplejerske og patient. Ud fa disse studier udviklede Orlando teorien om det dynamiske gensidige samarbejde mellem patienten og sygeplejersken og teorien om sygeplejeprocessen. Hun påpegede vigtigheden af at spørge ind til og lytte til patientens egne oplevelser og følelser for herigennem at finde patientens individuelle behov for sygepleje. Sygeplejehandlingerne beskrev Orlando, som en af de første, som en proces ”sygeplejeprocessen”, der udspillede sig mellem sygeplejerske og patient. Patientens behov for hjælp, sygeplejerskens reaktion på dette og sygeplejerskens handlinger er sygeplejeprocessens faser, som udspiller sig i et gensidigt samarbejde mellem sygeplejerske og patient.
Orlandos teori kan karakteriseres som en interaktionsteori.
Referencer:
Kirkevold M. (2000): Sygeplejeteorier – analyse og evaluering. Munksgaard, København.
Tomey A.M. & Alligood M.R. (2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, København.
Nedenstående referencer er henvisninger til artikler (en enkelt Ph.d) om Ida Orlando.