Spring hovednavigationen over
KP Bibliotek

Sygeplejerske

Sister Callista Roy

Søster Callista Roy blev uddannet sygeplejerske i 1963 ved Mount Saint Mary’s College i Los Angeles og har en mastergrad i både sygepleje og sociologi fra University of California, Los Angeles, hvorfra hun også har en Ph.D. i sociologi.

Roy er mest kendt for udviklingen af sin systemteori ‘The Roy Adaptation Model of Nursing’, der blev publiceret i 1970’erne. Modellen er siden blevet udviklet og revideret af Roy, og den bruges stadig med succes nogle steder i USA.

Roy er i sin forståelse af adaptation bl.a. inspireret af Lazarus. 

Roy definerer sygepleje bredt som en sundhedsprofession, der fokuserer på menneskers livsprocesser og mønstre. Hun vægter fremme af sundhed og adaptation henviser til processen og resultatet af bevidste valg til at skabe menneskelig og miljømæssig integration.

Roy har publiceret mange bøger og artikler, der bl.a. omhandler hendes sygeplejeteori og andre temaer. Hendes arbejde er oversat til mange sprog verden over.

Af publikationer kan nævnes: The Roy Adaptation Model (1999), Introduction to Nursing: an Adaptation Model (1984), Theory Construction in Nursing: an Adaptation Model (1981).


Referencer:
Meleis A.I. (2007): Theoretical Nursing – Development & Progress. Lippicott Williams & Wilkons, Philidelphia, USA .
Tomey A.M. & Alligood, M.R. (2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, København.