Katie Eriksson
Katie Eriksson blev uddannet ved Helsinki Swedish School of Nursing i 1965. Eriksson blev sygeplejelærer i 1970 og fortsatte sine akademiske studier ved Helsinki Universitet, hvor hun i 1982 forsvarede sin doktorafhandling i pædagogik. I 1986 blev hun opfordret til at etablere instituttet for omsorgsvidenskab ved Åbo Akademi.
I begyndelsen af 1970’erne udviklede Eriksson sin sygeplejemodel. Denne model blev senere udviklet til en egentlig teori i hendes doktorafhandling.
Teoriens hovedtese er, at omsorgens inderste kerne er næstekærlighed og barmhjertighed. Omsorg er en naturlig, oprindelig menneskelig måde at opføre sig på. Professionel omsorg er ikke væsensforskellig fra naturlig omsorg, den tager blot en anden form. Hendes referenceramme er den kristne tro, men hun er også inspireret af Søren Kierkegaard, Aristoteles, Sokrates og teologen og systemtænkeren Ander Nygren.
Katie Eriksson har bl.a. skrevet de to bøger "Omsorgens ide", hvor hun beskriver omsorgens substans og "Det lidende menneske", hvor hun beskriver sygeplejens overordnede formål nemlig at hjælpe mennesket med at leve på trods af lidelse og sygdom.
Referencer:
Kirkevold, M. (2000): Sygeplejeteorier – analyse og evaluering. Munksgaard, København.
Tomey A.M. & Alligood, M.R. (2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, København.
