Merry Scheel blev uddannet sygeplejerske i 1960 og arbejdede fra 1971 til sin pensionering i 1992 ved Danmarks Sygeplejehøjskole kun afbrudt af et studium ved School of Nursing, Boston University i 1971-72. Scheel blev desuden cand. phil. og mag. art. i filosofi og Ph.d. på en afhandling om tavs viden i 2003.
Merry Scheel har arbejdet med interaktionel sygeplejepraksis siden sin første bogudgivelse i 1985 med titlen ”Vidensgrundlag – etik og sygepleje om den interaktionelle sygeplejepraksis”. I den interaktionelle sygeplejepraksis beskriver Scheel sygeplejen som en rationel praksisdisciplin, der er baseret på viden fra såvel natur- og human- som samfundsvidenskab.
Interaktion er et nøglebegreb og skal forstås som et konstruktivt samspil mellem sygeplejerske og patient, hvor sygeplejersken, i samarbejde med patienten, de pårørende og andre sundhedsprofessionelle, skal muliggøre, at patienten tilegner sig frigørende handlekompetencer.
Scheel mener, med brug af Habermas filosofiske overvejelser om livsverden og systemverden, at sygeplejen befinder sig i skæringspunktet mellem livsverden og systemverden. Med livsverden mener Scheel en humanistisk forståelse for livet, hvor systemverden er dens modsætning.
Både livsverden og systemverden eksisterer i sundhedsvæsenet og bør fungere i et dialektisk forhold for at undgå unødig magtudøvelse overfor patienten. Med inspiration fra den tyske filosof Jürgen Habermas argumenterer Scheel for, at sproget, i dialogen, er det fundament som sundhedspersonalet bygger deres handlinger på i bevidstheden om, at sproget kan bruges som en magtfaktor.
Scheel er inspireret af mange sygeplejeteoretikere, blandt andre Florence Nightingale, Virginia Henderson, Dorothea Orem og Patricia Benner.
Referencer:
Artikel i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Temanummer Uddannelsesnyt, nr.1, marts 2002