Gå tilbage til hovedindhold.
KP Bibliotek

Sygeplejerske

Jean Watson

Jean Watson blev sygeplejerske i 1961, bachelor i sygepleje i 1964, master i psykiatrisk sygepleje i 1966 og Ph.D. i pædagogisk psykologi i 1973 ved University of Colorado.

Jean Watson er kendt for sine 10 omsorgsfaktorer. Faktorerne handler bl.a. om at skabe et grundlæggende humanistisk værdisystem, at imødekomme menneskets behov (fysisk, psykisk, socialt herunder medtænker hun seksualitet), skabe et trygt og æstetisk miljø i sundhedsvæsenet, fremme håb og tillid samt give plads til følelser m.m..

Watson advokerer endvidere for et omsorgshelende paradigme og hævder, at omsorg har en helbredende virkning hvis patienten oplever dyb forståelse fra sygeplejersken, da der derved frigives indre helbredende kræfter.

Hun er orienteret i fænomenologisk-eksistentiel og metafysisk retning og sygeplejefagligt er hun inspireret af bl.a. Florence Nightingale, Virginia Henderson, Martha Roger og Margaret Newman.

Watson udgav sin første bog The Philosophy and Science of Caring i 1979, hvor hun bl.a. beskriver de 10 omsorgsfaktorer. Siden har hun udgivet flere bøger om omsorg bl.a.: Nursing: Human Science and Human Care. A Theory of Nursing (1985) - oversat til dansk: Omsorg og videnskab - en sygeplejeteori (1999), Postmodern Nursing and Beyond (1999), Caring Science as Sacred Science (2005) samt udgivet mange artikler.


Referencer:
Fawcett, J.: Contemporary Nursing Knowledge. Analysis and Evaluation of Nursing Models and Theories. Philadelphia: F.A. Davis, 2. Edition. 2005.
Tomey A.M. & Alligood, M.R.(2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, København. 

Artikel

Nedenstående reference er henvisning til artikel skrevet bl.a. af Jean Watson.